Kontorer, skoler, institutioner og andre ikke-boliger har deres egen energiramme i BR18. Den er h\u00f8jere end for boliger, fordi belysning og ofte st\u00f8rre ventilationsbehov indg\u00e5r i beregningen.<\/p>\n
For andre bygninger end boliger er energirammen 41,0 kWh\/m\u00b2 pr. \u00e5r plus 1000 kWh pr. \u00e5r divideret med det opvarmede etageareal (41,0 + 1000\/A). Til geng\u00e6ld medregnes energi til belysning, som ikke indg\u00e5r for boliger.<\/p>\n
I erhvervsbyggeri er det ofte belysning, ventilation og k\u00f8ling, der afg\u00f8r, om rammen kan holdes. Effektive LED-armaturer, dagslysstyring og behovsstyret ventilation er derfor vigtige greb.<\/p>\n
Energiteknolog Thomas Hav, der arbejder med energy management, peger p\u00e5 driften: \u00bbEt erhvervsbyggeri kan se godt ud p\u00e5 papiret, men hvis styringen ikke er indreguleret, bruger det langt mere energi i virkeligheden. Beregning og drift skal h\u00e6nge sammen.\u00ab<\/p>\n
For bygninger med s\u00e6rlige behov \u2013 fx stort ventilationsbehov, lang driftstid eller meget h\u00f8je rum \u2013 kan der i visse tilf\u00e6lde gives till\u00e6g til energirammen. Det kr\u00e6ver, at forholdene dokumenteres.<\/p>\n
Om Thomas Hav<\/strong>
Thomas Hav er energiteknolog med speciale i energy management. Han arbejder med energioptimering af bygninger og hj\u00e6lper med at oms\u00e6tte kravene i BR18 til praktiske l\u00f8sninger.<\/p>\n