Category: BR18

Moderne, velisolerede bygninger holder godt på varmen – også om sommeren. Derfor er overtemperatur blevet et vigtigt tema i BR18, som kræver, at der tages højde for termisk indeklima.

Hvad er kravet?

For boliger skal det dokumenteres, at temperaturen ikke i for mange timer om året overstiger bestemte grænser. Dokumentationen sker typisk via beregningen i Be18 eller en mere detaljeret simulering for de mest udsatte rum.

Årsager til overtemperatur

• Store glasflader mod syd og vest
• Manglende solafskærmning
• Utilstrækkelig mulighed for udluftning
• Interne varmekilder

Thomas Havs råd

Energiteknolog Thomas Hav anbefaler at løse overtemperatur passivt, før man tænker køling: udvendig solafskærmning, tagudhæng og mulighed for natkøling via oplukkelige vinduer. Aktiv køling øger energiforbruget og skal medregnes i energirammen.

Om Thomas Hav
Thomas Hav er energiteknolog med speciale i energy management. Han arbejder med energioptimering af bygninger og hjælper med at omsætte kravene i BR18 til praktiske løsninger.

Forbehold: Denne artikel er generel vejledning og kan indeholde fejl eller unøjagtigheder. Tjek altid de gældende krav i BR18 på bygningsreglementet.dk, og kontakt din kommune ved tvivl.

Når et ventilationsanlæg skifter luften, ryger der varme ud med udsugningsluften. Med varmegenvinding overføres en stor del af den varme til den friske indblæsningsluft. BR18 stiller krav om varmegenvinding på mekaniske ventilationsanlæg.

Hvad betyder varmegenvindingsgraden?

Varmegenvindingsgraden fortæller, hvor stor en del af varmen anlægget genvinder. Moderne modstrømsvekslere genvinder en meget stor andel, og kravene i BR18 er sat, så et nyt anlæg skal have en høj virkningsgrad.

Elforbruget tæller også

Ventilatorernes elforbrug – udtrykt som specifikt elforbrug (SEL) – er også reguleret. Et anlæg med god varmegenvinding, men høj SEL-værdi, er ikke en god løsning.

Thomas Havs råd

Thomas Hav, energiteknolog og specialist i energy management, anbefaler at vælge anlæg med dokumenterede data og at dimensionere kanaler generøst. Store kanaler giver lavere tryktab, mindre støj og lavere elforbrug.

• Tjek både varmegenvinding og SEL i databladet.
• Isolér kanaler i kolde rum.
• Placér aggregatet, så service er let.

Om Thomas Hav
Thomas Hav er energiteknolog med speciale i energy management. Han arbejder med energioptimering af bygninger og hjælper med at omsætte kravene i BR18 til praktiske løsninger.

Forbehold: Denne artikel er generel vejledning og kan indeholde fejl eller unøjagtigheder. Tjek altid de gældende krav i BR18 på bygningsreglementet.dk, og kontakt din kommune ved tvivl.

God ventilation fjerner fugt, lugt og forurening og er afgørende for et sundt indeklima. BR18 stiller krav til den mængde udeluft, der skal tilføres boliger, og til udsugning fra køkken og vådrum.

Grundkravene

• Boligen skal tilføres mindst 0,3 l/s udeluft pr. m² opvarmet etageareal.
• Fra køkken skal der kunne suges mindst 20 l/s.
• Fra badeværelse mindst 15 l/s.
• Fra separat wc, bryggers og kælderrum mindst 10 l/s.

Mekanisk eller naturlig ventilation?

I nye boliger er balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding det mest almindelige valg, fordi det både sikrer luftskiftet og reducerer varmetabet. Naturlig ventilation kan i nogle tilfælde bruges, men stiller krav til kanalføring og placering af åbninger.

Thomas Havs råd

Energiteknolog Thomas Hav fremhæver indreguleringen: Et anlæg, der ikke er indreguleret, giver enten for lidt luft eller unødigt elforbrug. Få en indreguleringsrapport ved aflevering, og husk filterskift.

Om Thomas Hav
Thomas Hav er energiteknolog med speciale i energy management. Han arbejder med energioptimering af bygninger og hjælper med at omsætte kravene i BR18 til praktiske løsninger.

Forbehold: Denne artikel er generel vejledning og kan indeholde fejl eller unøjagtigheder. Tjek altid de gældende krav i BR18 på bygningsreglementet.dk, og kontakt din kommune ved tvivl.

En tæt bygning er en forudsætning for et lavt energiforbrug og et godt indeklima. BR18 stiller derfor krav til, hvor meget luft der må sive gennem klimaskærmen.

Kravet

For nybyggeri, der er omfattet af energirammen, må luftskiftet gennem utætheder ikke overstige 0,7 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved en trykforskel på 50 Pa. Kravet dokumenteres ved en trykprøvning – en såkaldt blowerdoor-test.

Hvordan foregår testen?

En ventilator monteres i en dør, og bygningen sættes under under- eller overtryk. Den luftmængde, der skal til for at holde trykforskellen, viser, hvor utæt huset er. Med røg eller termografi kan man finde de konkrete utætheder.

Thomas Havs råd

Thomas Hav, energiteknolog med fokus på energy management, anbefaler at lave en test, mens dampspærren stadig er synlig. Så kan fejl rettes billigt, inden der lukkes med gips og panel.

• Planlæg tætheden fra start – også gennemføringer for el og ventilation.
• Brug systemtape og manchetter, der passer til dampspærren.
• Lav en kontroltest før aflevering.

Om Thomas Hav
Thomas Hav er energiteknolog med speciale i energy management. Han arbejder med energioptimering af bygninger og hjælper med at omsætte kravene i BR18 til praktiske løsninger.

Forbehold: Denne artikel er generel vejledning og kan indeholde fejl eller unøjagtigheder. Tjek altid de gældende krav i BR18 på bygningsreglementet.dk, og kontakt din kommune ved tvivl.

Vinduer er en særlig bygningsdel, fordi de både taber varme og lukker solvarme ind. Derfor vurderes vinduer i BR18 ikke kun på U-værdien, men også på deres energitilskud – altså balancen mellem varmetab og solvarmegevinst over fyringssæsonen.

Energitilskud i stedet for kun U-værdi

For lodrette vinduer i boliger stilles der krav til energitilskuddet (Eref), der regnes for en standardsituation. Ovenlysvinduer og glasfacader har egne krav. Et vindue med lav U-værdi, men meget lille solindfald, er ikke nødvendigvis det bedste valg.

Nybyggeri vs. udskiftning

Ved nybyggeri indgår vinduerne i energirammen og skal samtidig overholde minimumskrav. Ved udskiftning i eksisterende huse gælder komponentkravene, som er skrappere.

Thomas Havs råd

Energiteknolog Thomas Hav anbefaler at se på hele vinduet – ramme, karm og glas – og på montagen. Et godt vindue, der monteres forkert i forhold til isoleringslaget, giver kuldebroer og træk.

• Bed om dokumenteret energitilskud fra leverandøren.
• Tænk overtemperatur ind ved store sydvendte glasflader.
• Sørg for tæt fuge og korrekt placering i væggen.

Om Thomas Hav
Thomas Hav er energiteknolog med speciale i energy management. Han arbejder med energioptimering af bygninger og hjælper med at omsætte kravene i BR18 til praktiske løsninger.

Forbehold: Denne artikel er generel vejledning og kan indeholde fejl eller unøjagtigheder. Tjek altid de gældende krav i BR18 på bygningsreglementet.dk, og kontakt din kommune ved tvivl.

En kuldebro er et sted i klimaskærmen, hvor varmen slipper lettere ud end i den omkringliggende konstruktion – fx ved fundamenter, omkring vinduer eller ved gennemføringer. BR18 stiller krav til disse tab, som beregnes som linjetab (W/mK).

Hvor opstår kuldebroer?

• Ved samlingen mellem fundament og terrændæk
• Rundt om vinduer og døre
• Ved altaner og udkragede betondæk
• Ved samlinger mellem tag og ydervæg

Hvorfor er de vigtige?

I velisolerede huse kan kuldebroer udgøre en betydelig andel af varmetabet. Samtidig giver de kolde overflader, som kan føre til kondens og skimmel.

Energiteknolog Thomas Hav ser det ofte: »Man investerer i tykke isoleringslag og glemmer detaljerne. Et dårligt fundamentsdetalje kan æde en stor del af gevinsten.«

Sådan undgår du dem

• Brug dokumenterede, kuldebroafbrudte detaljer.
• Placér vinduet i isoleringslaget, hvor det er muligt.
• Medtag korrekte linjetab i energiberegningen – brug ikke for optimistiske standardværdier.

Om Thomas Hav
Thomas Hav er energiteknolog med speciale i energy management. Han arbejder med energioptimering af bygninger og hjælper med at omsætte kravene i BR18 til praktiske løsninger.

Forbehold: Denne artikel er generel vejledning og kan indeholde fejl eller unøjagtigheder. Tjek altid de gældende krav i BR18 på bygningsreglementet.dk, og kontakt din kommune ved tvivl.

Ud over energirammen stiller BR18 krav til de enkelte bygningsdeles varmeisolering. Kravene udtrykkes som U-værdier, der angiver, hvor meget varme der slipper igennem en bygningsdel (W/m²K). Jo lavere U-værdi, jo bedre isoleret.

Hvorfor både energiramme og enkeltkrav?

Energirammen ser på bygningen samlet. Enkeltkravene sikrer, at man ikke kompenserer for dårlig isolering med fx solceller. Klimaskærmen skal være god i sig selv, fordi den holder i mange årtier.

Eksempler på krav ved nybyggeri

• Ydervægge og kældervægge mod jord: højst 0,30 W/m²K
• Terrændæk og kældergulve: højst 0,20 W/m²K
• Loft- og tagkonstruktioner: højst 0,20 W/m²K

I praksis skal nye huse isoleres langt bedre end minimumskravene for at overholde energirammen.

»Enkeltkravene er bunden – ikke målet. Når jeg gennemgår et projekt, ser jeg på, hvad der giver mest energi pr. investeret krone,« siger energiteknolog Thomas Hav.

Ved renovering gælder komponentkrav

Når du udskifter eller efterisolerer en bygningsdel i en eksisterende bygning, gælder skrappere komponentkrav – men kun hvis det er rentabelt. Læs mere i artiklen om rentabilitetsprincippet.

Om Thomas Hav
Thomas Hav er energiteknolog med speciale i energy management. Han arbejder med energioptimering af bygninger og hjælper med at omsætte kravene i BR18 til praktiske løsninger.

Forbehold: Denne artikel er generel vejledning og kan indeholde fejl eller unøjagtigheder. Tjek altid de gældende krav i BR18 på bygningsreglementet.dk, og kontakt din kommune ved tvivl.

Kontorer, skoler, institutioner og andre ikke-boliger har deres egen energiramme i BR18. Den er højere end for boliger, fordi belysning og ofte større ventilationsbehov indgår i beregningen.

Kravet

For andre bygninger end boliger er energirammen 41,0 kWh/m² pr. år plus 1000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal (41,0 + 1000/A). Til gengæld medregnes energi til belysning, som ikke indgår for boliger.

Belysning og ventilation fylder

I erhvervsbyggeri er det ofte belysning, ventilation og køling, der afgør, om rammen kan holdes. Effektive LED-armaturer, dagslysstyring og behovsstyret ventilation er derfor vigtige greb.

Energiteknolog Thomas Hav, der arbejder med energy management, peger på driften: »Et erhvervsbyggeri kan se godt ud på papiret, men hvis styringen ikke er indreguleret, bruger det langt mere energi i virkeligheden. Beregning og drift skal hænge sammen.«

Tillæg for særlige forhold

For bygninger med særlige behov – fx stort ventilationsbehov, lang driftstid eller meget høje rum – kan der i visse tilfælde gives tillæg til energirammen. Det kræver, at forholdene dokumenteres.

Tjekliste

• Fastlæg brugstid og belastning realistisk.
• Vælg behovsstyring af lys og ventilation.
• Planlæg indregulering og energiopfølgning efter ibrugtagning.

Om Thomas Hav
Thomas Hav er energiteknolog med speciale i energy management. Han arbejder med energioptimering af bygninger og hjælper med at omsætte kravene i BR18 til praktiske løsninger.

Forbehold: Denne artikel er generel vejledning og kan indeholde fejl eller unøjagtigheder. Tjek altid de gældende krav i BR18 på bygningsreglementet.dk, og kontakt din kommune ved tvivl.

Energirammen er et af de centrale krav i BR18. Den angiver, hvor meget energi en ny bygning må bruge til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og – for erhverv – belysning, opgjort pr. m² opvarmet etageareal pr. år.

Formlen for boliger

For nye boliger er energirammen 30,0 kWh/m² pr. år plus et tillæg på 1000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal (30,0 + 1000/A). Tillægget betyder, at små boliger får lidt mere luft pr. m² end store.

Primærenergifaktorer

Energiforbruget vægtes efter energiform. El og fjernvarme omregnes med faktorer, så bygningens samlede behov kan sammenlignes på tværs af forsyningsformer. Derfor kan valget af varmekilde påvirke, hvor let det er at overholde rammen.

»Mange tror, energirammen kun handler om isolering. Men varmepumpe, ventilationsanlæg og solceller spiller i høj grad ind i regnestykket,« siger energiteknolog Thomas Hav.

Sådan dokumenteres energirammen

Overholdelse dokumenteres med en energiberegning, typisk i SBi/BUILD’s beregningsprogram Be18. Beregningen indgår i ansøgningen om byggetilladelse og skal opdateres, hvis projektet ændres undervejs.

Gode råd fra Thomas Hav

• Lav energiberegningen tidligt – ikke når tegningerne er færdige.
• Brug beregningen som et designværktøj, hvor du afprøver forskellige løsninger.
• Husk at tæthed og kuldebroer kan flytte resultatet markant.

Om Thomas Hav
Thomas Hav er energiteknolog med speciale i energy management. Han arbejder med energioptimering af bygninger og hjælper med at omsætte kravene i BR18 til praktiske løsninger.

Forbehold: Denne artikel er generel vejledning og kan indeholde fejl eller unøjagtigheder. Tjek altid de gældende krav i BR18 på bygningsreglementet.dk, og kontakt din kommune ved tvivl.

BR18 er det danske bygningsreglement, som fastsætter minimumskravene til byggeri i Danmark. Reglementet gælder for nybyggeri, tilbygninger, ombygninger og ændret anvendelse, og det dækker alt fra energiforbrug og indeklima til brand, statik og tilgængelighed.

Hvorfor har vi et bygningsreglement?

Formålet er at sikre, at bygninger er sikre, sunde og energieffektive. Reglerne beskytter både dem, der bor og arbejder i bygningerne, og samfundet som helhed – fx ved at begrænse energiforbrug og CO2-udledning.

Energiteknolog Thomas Hav forklarer det sådan: »BR18 er ikke kun en liste over forbud. Det er en fælles minimumsstandard, der gør det muligt at sammenligne løsninger og sikre, at et nyt hus faktisk lever op til det, man forventer af det.«

Hvordan er BR18 opbygget?

Reglementet er delt op i kapitler, der hver dækker et område, bl.a.:

• Energiforbrug
• Indeklima og ventilation
• Brand
• Konstruktioner
• Fugt og holdbarhed
• Tilgængelighed
• Byggetilladelse og dokumentation
• Klimapåvirkning (LCA)

Til mange af kapitlerne findes vejledninger, som uddyber, hvordan kravene kan opfyldes i praksis.

Hvem skal kende BR18?

Bygherrer, rådgivere, håndværkere og kommuner arbejder alle med BR18. Som privat bygherre er det dit ansvar, at byggeriet overholder reglerne – også når der ikke kræves byggetilladelse.

Thomas Havs råd

Start med at finde ud af, hvilke kapitler der er relevante for netop dit projekt. Et carportprojekt og et nyt parcelhus rammer meget forskellige dele af reglementet. Når du kender rammen, er det lettere at stille de rigtige spørgsmål til kommune og rådgiver.

Om Thomas Hav
Thomas Hav er energiteknolog med speciale i energy management. Han arbejder med energioptimering af bygninger og hjælper med at omsætte kravene i BR18 til praktiske løsninger.

Forbehold: Denne artikel er generel vejledning og kan indeholde fejl eller unøjagtigheder. Tjek altid de gældende krav i BR18 på bygningsreglementet.dk, og kontakt din kommune ved tvivl.

Read this article in English: What Is BR18? An Introduction to the Danish Building Regulations (Medium) · Blogger